Senior Mobiltelefon | Mobiltelefoner til ældre

Mobiltelefoner til ældre og handicappede | mobil til ældre

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size

Smart eller enkel mobiltelefon – hvad skal man vælge?

Email Udskriv PDF

Her på siden skriver vi om mobiltelefoner til ældre. Derfor finder vi det vigtigt at reflektere over, om ældre skal vælge de nyeste og mest moderne smartphones, eller om det er bedst at købe enkle mobiltelefoner, som for eksempel en Doro mobiltelefon eller en Emporia mobiltelefon

En undersøgelse foretaget af TDC for nyligt viste nemlig, at mange danskere slet ikke bruger alle de smarte funktioner på deres dyrt indkøbte smartphone. Af smartphone-brugere er det således hver tiende, der aldrig går på Internettet med deres SmartPhone og hver fjerde bruger aldrig applikationer. Det vil sige, at de lige så godt kan vælge en enkel, smart og brugervenlig mobiltelefon som Doro 510, hvor man ikke kan på nettet eller bruge apps, men til gengæld kan ringe op, skrive sms og det endda med ekstra brugervenlige funktioner.

TDC hæfter sig ved, at det især er ældre smartphone-brugere, der ikke benytter sig af de mange muligheder og konkluderer, at ældre skal hjælpes i gang med at bruge smartphones – hvorfor det spørger vi? Er det ikke bedre, at fokusere på, at der findes mobiltelefoner til ældre, der ikke har en masse unødige funktioner, ældre alligevel ikke bruger?

Her på siden mener vi, modsat TDC, at man i stedet skal slå et slag for de mobiltelefoner, som er specielt designet og specielt udviklet til ældre som Doro mobiltelefoner, emporia mobiltelefoner og Kanso mobiltelefoner. Bag alle disse mærker står producenter, der har stor erfaring i at producere enkle og ældrevenlige mobiltelefoner og fastnettelefoner. I årevis har de testet, udviklet og videreudviklet mobiltelefoner til ældre ud fra, hvilke funktioner ældre har brug for i en mobiltelefon. Doro har blandt andet et ældrepanel, der tester Doro mobiltelefoner.

Nu er det selvfølgelig ikke, fordi vi mener, at ældre ikke skal have smartphones, hvis de vil være med på den seneste teknologibølge. Men for de ældre der ikke anvender de smarte funktioner, vil vi her på sitet anbefale en enkel og brugervenlig mobiltelefon som Doro 510, hvor alle brugervenlige funktioner er forbedret på baggrund af udvikling i forhold til den ældre målgruppe.